Indhold
Medlemskab
Alle boliger på Enebærhaven er medlemmer.
Der er medlemspligt.
Kontingent
Årets kontingent fastsættes på den årlige generalforsamling, herunder også bidrag til vedligeholdelsesfonde.
Der betales ikke yderligere bidrag til foreningen udover dette.
Deltagelse i foreningens arbejdsdag(e) giver et fradrag i kontingent.
Parkering
Det er ikke tilladt at parkere på stenbedene. Underlaget er for blødt, og stenene synker.
Brændeovne
Der henstilles til, at parceller med brændeovne orienterer sig grundigt i Albertslund Kommunes retningslinjer for brændeovne. Se mere her: https://albertslund.dk/borger/bolig-og-byggeri/stoj-lugt-og-rog/braendeovne/
Haveaffald
Vi kan få hentet haveaffald.
Du starter blot en bunke og bestiller afhentning.
Haveaffald skal anbringes på den midterste del af asfaltarealet, i nærheden af vores vejtræer. Anbring det på asfalten og ikke på de store sten mellem træerne. Den store affaldslastbil skal kunne komme til, uden at træerne kommer til skade.
Der er to slags haveaffald:
- “Småt haveaffald” er græs, små grene og blade, når du klipper hæk og buske – samt småplanter og ukrudt . Det skal du komme i papirsække.
- “Haveaffald med grab” er stort haveaffald som grene fra træer, træer samt rødder.
Disse må ikke blandes, da vi risikerer, at skraldemændene så ikke tager haveaffaldet med.
De to typer haveaffald skal bestilles på hver sin bestilling via https://selvbetjening.vestfor.dk/, og vær opmærksom på, at du skal opgive, hvor meget det fylder (antal emner).Du kommer ikke til at skulle betale. Det er indeholdt i vores affaldsordning.
Den som starter en bunke er ansvarlig for at bestille (dette bør gøres så hurtigt som muligt) og for at feje efter bunken er blevet afhentet. Alle naboer er velkomne til at fylde supplerende haveaffald i bunken.
Bestil afhentning her: https://selvbetjening.vestfor.dk/
Til bolighandler / ejendomsmæglere
Der er medlemspligt i foreningen.
Der betales ikke yderligere bidrag udover det der er fastsat på generalforsamlingerne. Bidraget går til fællesarealer, vejlvedligehold, drift af ejerforeningen, samt snerydning/saltning.
Der er ingen fællesgæld i foreningen og der betales ingen indskud til foreningen.
Der betales ingen gebyr til foreningen for at registrere overdragelse af boligen.
Der er ingen antennesignal eller tilsvarende.
Såfremt foreningen skal være behjælpelig med udfyldelse af oplysningskema koster dette kr. 600,-
Såfremt ejerforeningen skal oplyse ejendomsmægler om evt. restance forudsættes det, at medlemmet inden dette har meddelt foreningen, at dette må oplyses overfor ejendomsmægler.